Velkommen til Balder's Trop

11. November 2018

Sommerlejr 2019

Ja, ja, vi ved godt at der er lang tid til sommer. Men vi går med planer om at lave en fælles sommerlejr for alle bævere, ulve og spejdere i Tune, så vi er så småt begyndt at lægge nogle planer.

Kunne du tænke dig at tage med os på sommerlejr til sommer, så kig lige på denne seddel: Sommerlejr 2019.

08. November 2018

Juletræer 2018

Julen nærmer sig, og det gør juletræssalget også.

Vi sælger juletræer ved Spejderhytten, Tinggårdslunden 37 i de 4 weekender op til jul.

Vagtplanen til juletræssalget, er der den genvej her

Se i kalenderen herunder, hvornår vi har åbent.

Vi glæder os til at se jer

15. oktober 2018

Efterårsweekend 2. - 4. november

Har du tilmeldt dig efteråsweekenden?

Ikke! Så er det på tide.

Det er lige om lidt vi skal afsted.

Årets Efterårsweekend foregår på Næsbycenteret der ligger ved Glumsø

Så tilmeld dig til gruppelederen

Du kan se mere på den seddel lederne har sendt ud på mail, eller du kan finde oplysninger her:

Indbydelse til efterårsweekend 2018

2. september 2018

Tak for en god sommerfest

Sommerfesten er overstået. Og tak for en festlig dag, og tak til alle der mødte op, trods vejret.

Og særlig tak til alle de forretninger i Tune og Roskilde, der vil sponsere gaver til vores lotteri.

Du kan se listen over sponsorer her

Støt dem - de støtter os.

Til sommerfesten er der tradition for uddeling af årsstjerner og oprykning til nye enheder.

Tillykke til alle, der fik en årsstjerne, og til alle der rykkede op til ulve eller junior-/spejdertroppen ønsker vi held og lykke med spejderarbejdet i jeres nye enheder.

12. august 2018

Vi er klar til et nyt spejderår og SOMMERFEST. Er du klar?

Sommerferien er forbi... - så kan vi endelig komme i skole og på arbejde igen.

Allerede i de kommende uger er de første møder i enhederne, lige fra bæverflokken til spejdertroppen.

Et af de første store arrangementer, vi har på programmet, er sommerfesten.

Sommerfesten holdes i år lørdag d. 25. august i spejderhytten. Invitation bliver sendt til alle medlemmer på mail. Hvis du ikke kan vente, så klik her: Invitation til sommerfest

Vil du støtte os ved at bage en kage til sommerfesten d. 25. august? - så klik på linket herunder.

Sedlen er også sendt til alle medlemmer på mail.

Vi ses

21. april 2018

Forårsweekend 4. - 6. maj

Årets forårsweekend går til Aunstrup hytten ved Hvalsø.

Der går rygter om at der er pirater i skoven. Long John Silver har spurgt om vi spejdere vil hjælpe ham med et skattekort og noget. Han er ikke så glad for piraterne nemlig.

Husk tilmelding til gruppelederen

Du kan se mere på den seddel lederne har sendt ud på mail, eller du kan finde oplysninger her:

Indbydelse til forårsweekend 2018

28. januar 2018

Fastelavn

Søndag d. 11. februar er det Fastelavn

Som traditionen er, deltager vi i Tune Kirkes Børnegudstjeneste i Menighedscenteret. Gudstjenesten starter kl. 10:00. Vi mødes ved Menighedscenteret kl. 9.50.

Du kan se mere på den seddel lederne har sendt ud på mail, eller du kan finde oplysninger her:

Indbydelse til fastelavn 2018

2. januar 2018

Familiespejder

Vi vil gerne se om der er interesse for at der bliver startet familiespejder op i Tune. Derfor invitere vi til infomøde Onsdag d. 24 Januar kl. 19.00 I spejder hytten Tinggårdslunden 37. Familiespejder er for børn mellem 3 og 6 år samt en voksen. På facebook kan I finde opslaget under 'Det sker i Tune', hvor I kan tilmelde jer, eller bare mød op. Vi har kaffe på kanden.

31. december 2017

Godt Nytår!

Herfra skal lyde et 'Godt Nytår 2018!' - og tak for det gamle!

Vi håber at 2018 må byde på mange spændende spejderoplevelser for store såvel som små.

24. december 2017

Glædelig jul til alle

Rigtig glædelig jul til alle bævere, ulve, spejdere, seniorer, rovere, ledere, familier og pårørende samt andre venner og støtter af KFUM-Spejderne Tune gruppe.

KFUM Spejderne Tune Gruppe - Tinggårdslunden 37 - 4030 Tune - Denmark

KFUM Spejderne i Danmark


According to european law we have to have a cookie-policy - Read more about it here Cookies in Use